Byhistorisk Selskab er bl.a aktiv med hensyn til bogudgivelser.
I 2015 blev bogen om Vejle Fjord udgivet, og i 2017 fulgte så bogen om Vejle Ådal. Jelling Sparekasses Fond har støttet begge udgivelserne, og nu støtter vi også den tredje i rækken. 
Den tredje i rækken forventes at udkomme forår 2020, og beskriver Grejsdalen fra Fårup Sø til Vejle med en afstikker til Jelling samt flere spændende lokaliteter i og ved dalen. Bogen skal både handle om natur, kultur og udvikling i såvel fortid som nutid.
Bogen forfattes af en gruppe lokale skribenter, og redigeres af historiker Poul Porskær Poulsen. Billedsiden sikres gennem historiske fotos og tegninger samt en række nye fotos. Forfattergruppen har samarbejdet med Grejsdalens Lokalhistoriske Forening og Arkiv og Vejle Stadsarkiv med hensyn til kildesøgning og historiske fotografier.