Egtved IF Tennis er en aktiv forening med et stigende antal medlemmer, og klubben ønsker at etablere en udendørs padel tennisbane ved siden af det allerede etablerede tennisanlæg.
Padel tennis er en meget hurtigt voksende sportsgren i hele Danmark. Sporten er en ikke voldsom fysisk sport, så det er en god og sjov måde for alle uanset køn og alder at få motion på.
Padel banen i Egtved vil blive tilgængelig for alle borgere. Enten via medlemskab af tennis/padelklubben, eller i form af pay-and-play, ligesom banen vil blive benyttet af Egtved skole og institutioner til skolen, Idræt i dagtimer, m.fl.
Jelling Sparekasses Fond har støttet etablering af padelbaner i mange lokale klubber, og nu er Egtved også kommet på listen.