Thyregod Fritidscenter er en selvejende idrætscenter, som er bygget ad flere omgange siden 1969, og derefter løbende renoveret og moderniseret.

Idrætscentret er pt i gang med en større ombygning af omklædningsrummene ved svømmehallen, så de bliver up to date, og der bliver også opgraderet på handicapområdet, så det bliver muligt for en handicappet at have en hjælper med. Tillige med ombygning af omklædningsforholdene bliver der optimeret på energiforbruget med et nyt varmegenvindingsanlæg, som lever op til gældende krav, samtidig med at varmeforbruget bliver reduceret betragtelig.

Svømmehallen og badelandet i Thyregod Fritidscenter har årligt ca. 60.000 besøgende. Alle skoler i Gl. Give Kommune samt skolebørn fra Jelling har svømmeundervisning i Thyregod. Thyregod Svømmeklub har over 600 medlemmer, og så bliver vandet blandt andet også brugt af Give Idrætsforening. FOF, Give Fysioterapi samt idræt i dagtimerne.

Jelling Sparekasses Fond har tidligere støttet Idrætscentret, og det er også sket med det aktuelle projekt.