Løsning-Hedensted Skytteforening er en sammenslutning af Hedensted og Løsning Skytteforening. Foreningen har klubhus i Remmerslund, hvor der er 25-50 og 200 meter skydebaner, som bruges om sommeren. Om vinteren skydes der på en 15 meter bane i Hedensted Centret.

Løsning-Hedensted Skytteforening står over for en tiltrængt opgradering af markeringsanlægget, hvor man skal have det gamle skivetræk udskiftet med et elektronisk markeringsanlæg. Foreningensmedlemmer udfører det der er muligt at gøre i forbindelse med opstillingen af anlægget, men selve det elektroniske markeringsanlæg er dyrt, og Jelling Sparekasses Fond har givet et økonomisk tilskud til investeringen. Det nye elektroniske markeringsanlæg kan relativ nemt flyttes, så det både kan bruges om sommeren i Remmerslund, og om vinteren i Hedensted Centret.