Lund Idrætsforening, som er beliggende i Lund by tæt ved Horsens, har eksisteret siden 1919, og er i dag en veldrevet flergrenet idrætsforening, der foruden at have stor succes med både breddeidræt og talentudvikling, er blevet et naturligt samlingssted for Lund By og omegns beboere. Der er et bredt samarbejde med blandt anset DBU, Broen Horsens og A.C.Horsens. Der investeres meget i lokalområdets børn og unge, både sportsligt og socialt.

Med ønsket om at skabe et moderne og dynamisk samlingssted, vil man nu opføre en ny multifunktionel bane, hvor områdets børn, unge, handicappede og seniorer kan mødes og blive motiveret og inspireret til boldspil, sundhed og socialt samvær med hinanden, året rundt, og på tværs af alder og handicap.

Multibanen indgår i planerne for et større rekreativt område, som Horsens Kommune planlægger i tæt samarbejde med Lund IF og byens øvrige foreningsliv. I planerne indgår udstykning til nyt beboelseskvarter, opførelse af et nyt multihus, der skal samle idræt og kultur, samt en revitalisering af den gamle sportsplads, der delvis omdannes til rekreativt område. Multibanen er Lund IF´s bidrag til de tidsvarende sundheds- og fællesskabsfremmende aktiviteter, som lokalsamfundet ønsker realiseret.

Jelling Sparekasses Fond har økonomisk støttet Lund IF med at få realiseret projektet med etablering af en multibane.