Hedensted Gymnastikforening er en snart 60 årig Forening, som har stor fokus på breddeidræt samtidig med at der også talentudvikles.
Hedensted Gymnastikforening har ca. 500 medlemmer, og det er en rummelig forening, hvor der er plads til alle uanset talent, alder, køn og etnisk baggrund. Der er en skriftlig samværspolitik, der beskriver de etiske normer og omgangstonen i klubben, så det altid er et rart sted at være, hvor mobning, grimt sprog og lignende ikke tolereres.
I Foreningen tilbydes der alm. Bevægelsesgymnastik, der er rytmegymnastik samt springgymnastik.
Der tilbydes også fitness, og som noget nyt vil man oprette hold i yoga, og her har Jelling Sparekasses Fond betalt for en spejlvæg, som vil give en bedre oplevelse, når der dyrkes yoga.