Idræt i dagtimerne startede i 1986, og er en selvejende institution med en samarbejdsaftale med Vejle Kommune.
Der er 2000 medlemmer/brugere af idræt i dagtimerne, og der er to primære målgrupper: Idræt for psykisk sårbare og idræt for alle. Derudover er der hold der henvender sig til arbejdssøgende og fleksjobbere fra Jobcenter Vejle og hold for personer med visse sygdomme.
Idræt for alle henvender sig primært til personer der har forladt arbejdsmarkedet Det er en bred palet af mange idrætsgrene der tilbydes, og med den fysiske motion og det sociale i at dyrke idræt sammen, er det ubetinget en aktivitet, der giver forhøjet livskvalitet til mange.
Jelling Sparekasses Fond har givet økonomisk støtte til udskiftning af de op til 35 år gamle maskiner der benyttes i deres træningscenter.