Ødsted Tennisklub har eksisteret i 42 år. Det er medlemsmæssigt en forholdsvis stor klub, hvor det er lykkedes at etablere både tennisbaner og to padelbaner, og det skyldes ikke mindst en stor frivillig indsats af foreningens medlemmer. For to år siden begyndte man i klubben at spille pickleball, men dog kun indendørs, når der var ledige badmintonbaner. Der er p.t. cirka 75 aktive pickleball spillere i klubben, så nu vil klubben, som en af de første klubber i Jylland, etablere en udendørs pickleball bane. Pickleball er et hurtigt ketchespil, der trækker på elementer fra både badminton, tennis og bordtennis. Spillet blev opfundet i USA i 60`erne, og væksten i antallet af spillere går stærkt. I 2019 var det den hurtigst voksende sport i USA, og i dag er der op imod 10 millioner spillere i USA.
Jelling Sparekasses Fond støtter baneetableringen økonomisk.