DGI landsstævne er Danmarks største idrætsbegivenhed. Det afholdes hvert fjerde år, i 2025 er Vejle værtsby for landsstævnet.
Jelling Sparekasses Fond støtter et projekt, der bringer skoleelever, lærlinge, unge fra erhvervsskolen og frivillige fra lokalsamfund i Vejle kommune sammen, hvor de i fællesskab udvikler og producerer 25 kunstige træer.
Der skabes en kreativ design proces på nogle af kommunens folkeskoler, og der afsluttes med et samskabelsesforløb i Spinderihallerne. Herefter inddrages lærlinge og unge fra erhvervsskolen til at konstruere træerne, og efterfølgende inviteres 25 lokalsamfund, institutioner mfl. I Vejle Kommune til at deltage i udsmykningen af træerne, og dermed adoptere et træ som placeres på landsstævne-ramblaen op til og under landsstævnet i juli 2025.
Træerne produceres så tidligt at de kan nå at pynte i Vejle op til landsstævnet, og der er også indtænkt et efterliv til træerne.